Miljøgodkendelse

Vi tilbyder hjælp til ansøgninger om miljøgodkendelse for bilag 1 og bilag 2 virksomheder. Vores rådgivning omfatter hele processen fra udarbejdelse af ansøgning til endelig godkendelse i konstruktiv dialog med myndighederne og i tæt samarbejde med virksomheden. IED-virksomheder også kaldet Bilag 1 virksomheder er defineret som virksomheder med et mere betydeligt forurenings-potentiale. Der kræves godkendelse efter bl.a. EU’s BAT-konklusioner, og der udarbejdes en basistilstandsrapport, hvis der anvendes, produceres eller frigives farlige stoffer, der kan forurene jord eller grundvand. Bilag 2 virksomheder kræver miljøgodkendelse efter nationale regler.

Udarbejdelse af ansøgninger

Vicath EQ tilbyder hjælp til udarbejdelse af ansøgninger om miljøgodkendelse, både nye miljøgodkendelser og ved revision eller ved tillæg til en eksisterende miljøgodkendelse. Vores rådgivning omfatter hele processen, lige fra udarbejdelse af ansøgning til den endelige godkendelse i konstruktiv dialog med myndighederne og i tæt samarbejde med virksomheden.

Vi har stor erfaring og ekspertise indenfor miljøområdet og et stort kendskab til sagsbehandlingen omkring miljøgodkendelser. I forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse er det vigtigt at få overblik over virksomhedens miljødata. Dette opnås ved at gennemføre en beregning af miljøbelastningen.

Miljøgodkendelse og væsentlige miljøforhold

Gennem beregning af de væsentlige miljøforhold, får virksomheden det nødvendige grundlag for ansøgningen. Vi foretager en samlet og tilbundsgående undersøgelse af de forventede miljøpåvirkninger og gennemfører de nødvendige analyser og beregninger. Alt efter hvilken branche virksomheden er i, analyseres udledninger til luft, udledning til vand, affald, udledning til jord, anvendelse af råvarer, vandforbrug, energiforbrug, el og brændsel, udledning af varme, støj, støv, lugt, vibrationer mv.

Miljøanalysen udmønter sig i en oversigt over miljødata og kan også benyttes til at udforme et grønt regnskab. Miljøgodkendelse ansøges digitalt og er baseret på data omkring virksomheden. Det kan vi hjælpe med at indhente.

Kontakt os

Bestil en demo

Kontakt os for rådgivning eller book en demo af EQ Advance eller work systemet, vores brugervenlige platform til arbejdesmiljøledelse. Få indsigt i, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at optimere arbejdsmiljøet og sikre overholdelse af gældemde standarder. Vi står klar til at assistere dig med skræddersyende løsninger, der passer til netop dine behov.

+45 63 15 44 44

Vicath EQ Aps